Politiken 2. januar 2019

'1968' hat sat sine positive spor

Af STEEN BILLE LARSEN

Ungdomsoprøret har utvivlsomt haft betydning for samfundsudviklingen. Nedenstående kommentar er skrevet i anledning af udgivelsen  min bog "I Venstrefløjens Øje. Mit Liv som Fuldtidsaktivist i 1960'erne", Forlaget Politisk Revy. Læs her om bogen og hvor den kan købes.

 

Jeg kan helt tilslutte mig journalist og fhv. folketingsmedlem for SF Eigil Andersens debatindlæg »Ungdomsoprørets fire store sejre« i Politiken 29.12,, hvor han minder om, at dengang blev ungdomsrørets holdninger stemplet som utopiske og flippede. I dag prøver modstanderne at tale betydningen af 1968 ned og beskylder de gamle 68’ere for kun at være ude på at mele deres egen kage.

Her minder Eigil Andersen om, at ungdomsoprøret begyndte en udvikling, som har haft betydning for, at de ansatte i dag har større indflydelse på egne arbejdsforhold, at ligestillingsspørgsmålet for kvinder er levende og aktuelt, at atomkraftværker blev forhindret og at der trods alt er sket fremskridt på miljøområdet.

Her kan jeg tilføje, at ungdomsoprøret også har haft betydning for samfundsudviklingen på det overordnede plan. Sammenlignet med 1950’ernes autoritære og stivnede samfund er dagens samfund præget af, at borgerne på en helt anden måde har medindflydelse på deres hverdag i form af f.eks. samarbejdsudvalg, lokalråd, forældreråd, studenterråd mm.

Ligeledes er det i dag en fordring til samfundets øverste magthavere, at de kan begå sig blandt almindelige mennesker. Det bidrager til at forkorte magtdistancen. Afhængig af politisk ståsted tillægges ungdomsoprøret større eller mindre betydning, men det har indiskutabelt sat sine positive spor i dagens Danmark.

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.